Dropshipping, direkte til forbruger og dyrehandel

Ved levering direkte til jeres kunder, kan det forkomme at jeres kunder selv skal afhente, deres pakke hos den lokale pakkeshop.

Hvis transportøren ikke træffer nogen på modtageradressen, leveres pakken i nærmeste Pakke Shop eller tages med retur til et transportør Depot. Modtager orienteres med besked om afhentning i nærmeste Pakke Shop eller at kontakte transportøren for evt. nyt leveringsforsøg. Modtager skal afhente pakken eller kontakte transportøren inden 5 hverdage efter det forgæves leveringsforsøg, ellers sender transportøren pakken retur til afsender.

I tilfælde af at kunden ønsker at pakken skal stilles ved bopælen uden opsyn, er det kundens eget ansvar. Dette SKAL aftales på forhånd med kunden og noteres på ordren.